Ny organist til Vestervang Kirke i Viborg

Organist til Vestervang Kirke i Viborg
En stilling som organist ved Vestervang Kirke i Viborg er ledig pr. 1. august eller snarest derefter.
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Se mere på kirkens hjemmeside: www.vestervang-viborg.dk
Ansøgningsfrist: den 9. juni 2024. Ansættelsessamtaler og prøvespil forventeligt i uge 24.

Er du vores nye organist?

En stilling som organist ved Vestervang Kirke, Vestervang Sogn i Viborg er ledig pr. 1. august  2024 eller snarest derefter.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Organisten skal varetage følgende opgaver:

  • Spil i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger og andagter (orgel og flygel/klaver)
  • Spil til gudstjenester på boinstitutioner og plejehjem
  • Spil i forbindelse med undervisning af konfirmander/specialkonfirmander og  juniorkonfirmander samt ved sognearrrangementer
  • Ledelse af frivilligt voksenkor
  • Ledelse af søndagskor og aspirantkor
  • Evt. musikledsagelse til børnekor i samarbejde med vores kirke- og kulturmedarbejder
  • Tilrettelæggelse af og medvirken ved koncerter, musikgudstjenester og temagudstjenster (med både klassisk og rytmisk musik)
  • Planlægning af rytmiske koncerter i samarbejde med et bookingbureau.

Vestervang Kirke søger en engageret organist, som vil indgå i sognets kirkeliv, og som med sin faglighed vil bidrage til at understøtte menighedens salmesang og løfte kirkens musikalske liv.

Vestervang Sogn har ca. 6.000 indbyggere. Kirken er en moderne kirke fra 1970 med tilhørende sognelokaler, som gør den til et levende sted ugen igennem. Ud over organisten er der ansat to præster, en kordegn, to kirketjenere, en kirke- og kulturmedarbejder og to deltids-sangere. Kirken har en engageret menighed med mange frivillige. Vi synger gerne nyere salmer og rytmiske melodier. Vi anser korarbejdet for at være en vigtig platform for fællesskabet omkring kirken. Kirken har et varieret musikliv og er kendt i Viborg for dens mange rytmiske koncerter.

Orglet i Vestervang Kirke er et Marcussen og Søn orgel fra 1991 med 16 stemmer og flyglet i kirken er et Yamaha flygel.

 

Vi forventer, at du:

  • Er fortrolig med gudstjenester og kirkelige handlinger og din rolle heri
  • Er åben overfor anderledes gudtjenesteformer
  • Er rummelig for så vidt angår repertoire og er åben overfor at imødekomme f.eks. ønsker fra menigheden ifm. de forskellige handlinger
  • Vil indgå aktivt og engageret i det daglige samarbejde med menighedsrådet og kolleger om kvaliteten og udviklingen af kirkelivet i sognet
  • vil medvirke til et velfungerende arbejdsklima, både medarbejdere imellem og i forhold til menigheden og menighedsrådet.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

Ansættelse sker ved Vestervang Sogns Menighedsråd beliggende Rughavevej 6, 8800 Viborg. Der kan også forekomme tjenester ved Viborg Kirkegårdskapel, ved kapellet på hospitalet i Viborg samt på boinstitutioner i sognet.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

 

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 350.294 kr. – 426.840 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070 kr. – 70.000 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 26.281kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868 kr. – 458.730 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.044 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Ernst Greve på tlf.nr. 23 23 18 37 eller sognepræst Hildur Kaaber Ahrenkilde på tlf.nr  29 33 64 12.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 9079fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 9. juni 2024.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 24.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.