Dramalærer til Performance Akademiet Sønderborg

20 teaterglade elever i et kreativt miljø søger en dygtig dramalærer til skoleåret 2024/25. Du skal bl.a. undervise i skuespilteknikker, stemmebrug og kropsudtryk, og coache eleverne i rolleudvikling og karakteropbygning både med udgangspunkt i den kommende forestilling og de efterfølgende kortfilmsproduktioner. Undervisningen er placeret inden for en periode på 36 uger. Du bliver en del af Sønderborg Musikskole, der er dedikeret til at fremme musikalsk/scenisk læring og udvikling hos børn og unge i Sønderborg-området

Performance Akademiet Sønderborg er en del af Sønderborg Musikskole. Vi er en dynamisk musikskole med MGK, talentlinjer og balletskole.

Vi søger en dramalærer i sæson 2024/25 med start i august 2024. Du skal have en stærk faglig profil, pædagogisk flair og en relevant uddannelse som skuespiller eller musicalperformer, evt. med en bachelor fra Den Danske Scenekunstskole. 

Vi kan tilbyde dig en ugentlig arbejdsdag i et kreativt miljø med ca. 20 teaterglade unge mennesker i alderen 13-22 år. Undervisningen er placeret indenfor en periode på 36 uger.

Hvert forår opfører vi en musical på Sønderborg Teater og efterfølgende laver vi kortfilmsproduktion. Udover drama, får eleverne undervisning i sang, dans og filmproduktion.

Dine arbejdsopgaver er at:

  • Undervise i skuespilteknikker, stemmebrug og kropsudtryk
  • Give eleverne erfaring i scenisk improvisation og manuskriptlæsning
  • Coache eleverne i rolleudvikling og karakteropbygning både med udgangspunkt i den kommende forestilling og de efterfølgende kortfilmsproduktioner.
  • Finpudse karakterer og roller op til forestilling/filmproduktion

Du kommer desuden til at samarbejde tæt med Performance Akademiets daglige leder, Marianne Müller Nielsen.

Performance Akademiet er medlem af Landsforeningen for Scenekunstneriske Grundskoler i Danmark og vi følger de fællesfaglige retningslinjer.  Du finder studieordningen her: https://www.scenekunstgk.dk/studieordning

Vi forventer at du:

  • Har blik for det gode samarbejde med dine kollegaer omkring undervisning og forestillinger og desuden deltager i sæsonplanlægningen
  • Ser det som en selvfølgelighed at være velforberedt og struktureret omkring dit arbejde
  • Ser det som en naturlig opgave at have en god dialog med dine elever og deres forældre

 

Send din ansøgning til os med det samme. Send din ansøgning og CV til musikskolen@sonderborg.dk

Der er ansøgningsfrist torsdag d. 6. juni 2024.
Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 11. juni i tidsrummet kl. 8-12.

Yderligere oplysninger om job/jobindhold kan rettes til: Musikskoleleder Allan Ørslev på tlf. 2157 4987 eller mail alrs@sonderborg.dk eller musikskolelærer Marianne Müller Nielsen, tlf. 2685 5183