Visual Storyteller til Folkekirkens Nødhjælp

Vil du være med til styrke og udvikle den visuelle kommunikationen i en af Danmarks største humanitære organisationer? Vil du være med til at engagere danskerne i livsvigtige udviklings- og klimaprojekter, og vil du være med til at sætte fokus på vigtigheden af humanitære indsatser, når krige og katastrofer rammer?

Hvis ja, så læs endelig videre. Vi søger en iderig, selvstændig og kreativ kollega, der kan lave skarpe og fængende videoproduktioner og visuelle fortællinger. Dine primære opgaver vil være at filme, klippe og udvikle korte og mellemlange videoproduktioner til vores oplysnings- og fundraisingarbejde rettet mod den danske befolkning. Derudover er en del af jobbet også at løse digitale grafiske opgaver. 

Det leder vi efter: 

  • En videojournalist eller anden person med stor faglighed inden for videoproduktion – og gerne med erfaring i Adobe Premiere Pro. Derudover er det en fordel, hvis du kan begå dig i Photoshop og After Effects.
  • En stærk formidler, der kan lave indhold, som både rører og engagerer. Samtidig er det et krav, at du kan formulere budskaber, der står klart og skarpt. Du trives med at skabe dine produktioner sammen med andre, og det er naturligt for dig at give og modtage feedback.
  • En kollega, der formår at bruge aktuelle dagsordner og kan lave hurtige, korte produktioner, som kan engagere danskerne på vores SoMe-kanaler. Du følger derfor med i, hvad der skaber engagement og reach på SoMe - og tilrettelægger dine produktioner efter det.

Det vægter vi højt: 

Du sætter en ære i at arbejde respektfuldt og ud fra høje, etiske standarder, særligt når du skal interviewe og formidle historier om mennesker, der kan befinde sig i sårbare situationer som krig, katastrofe eller ekstrem fattigdom. 

Samtidig har du en stærk forståelse for målgrupper og formidler altid med udgangspunkt i din modtager. Du trives godt med en blanding af længerevarende produktioner og korte deadlines. 

Selv om det meste af dit arbejde vil foregå på dansk, er vi en global organisation, og en del af dit arbejde vil også foregå på engelsk. Derfor er det en forudsætning, at du skriver og taler engelsk på et højt niveau. 

En meningsfuld arbejdsplads med et stærkt værdisæt
Kravene til dig er mange, men til gengæld kan vi love dig et job med mening, fantastiske kolleger og et dynamisk arbejdsmiljø med høje ambitioner og mange unikke oplevelser.  
Du bliver en del af et kreativt og stærkt medieteam på ti personer, der udover dig består af 4 kommunikationsmedarbejdere/journalister, en SoMe-manager, en digital redaktør, en videopraktikant, en grafisk designer og en studentermedhjælper. 

Medieteamet er en del af den samlede enhed ’Fundraising & Marketing’, men der bliver også masser af samarbejde på tværs af andre enheder i organisationen – både på hovedkontoret i Danmark og med vores landekontorer. Du skal derfor trives godt blandt mange forskellige fagligheder. 

Aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost. Vi har flekstid, frokostordning, massageordning og en god pensionsordning. Rejseaktivitet kan forekomme, og i nogle tilfælde vil der være arbejde uden for almindelig kontortid. 

Er du interesseret?  

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder for medieteamet, Christina Pedersen på telefon 28744669 på følgende dage: Tirsdag den 2. april og fredag den 5. april. 

Ansøgningsfristen er 9. april 2024. Vi indkalder først til samtaler efter fristen er udløbet. 

Vi forventer at afholde første samtaler i uge 16 og anden samtaler ugen efter. 

Forventet tiltrædelse: 1. juni 2024 eller hurtigst muligt. 

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Folkekirkens Nødhjælp udfører et anti-terror check som en del af rekrutteringsprocessen. Det er en forudsætning for ansættelsen at du kan bestå dette check og opretholde denne status i løbet af din ansættelse. Ved at ansøge om et job i Folkekirkens Nødhjælp accepterer du at overholde vores politikker for forebyggelse af seksuel udnyttelse, misbrug og chikane samt beskyttelse af børn.