Rytmisk kirkesanger søges til kreativ og medskabende stilling

Vi søger en sanger som med sit musikalske niveau, store kreativitet og engagement vil være med til at tegne Ishøj kirkes musikalske profil.

Rytmisk kirkesanger søges til kreativ og medskabende stilling

 

Ishøj sogn søger en kirkesanger til Ishøj kirke pr 1. maj eller hurtigst muligt.

Stillingen er på 9 timer pr. uge.

Vi søger en sanger som med sit musikalske niveau, store kreativitet og engagement vil være med til at tegne Ishøj kirkes musikalske profil. Vi søger en sanger som både er fortrolig med salmesang- og tradition, samt rytmisk musik - med hovedvægt på det rytmiske.

Stillingen indebærer bl.a. at ledsage menigheden ved fællessalmesangen, samt at synge solo til en bred vifte af gudstjenester og arrangementer. Af eksempler kan nævnes pop- og jazzgudstjenester mm., samt korledelse.

Ishøj sogn er et stort og aktivt sogn med højt til loftet, og derfor søges en musiker som kan arbejde selvstændigt, fleksibelt og skabende. Du vil især få et tæt samarbejde med kirkens organist, men der ønskes en sanger med gode samarbejdsevner og team-spirit. Til gengæld kan vi tilbyde et job med stor indflydelse på eget arbejde. Se evt. profilen "Ane Præst" på Facebook samt DR-gudstjenesterne fra kirken:

https://www.dr.dk/drtv/episode/gudstjenesten_-ord-og-musik-om-utilstraekkelighed_391548

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 296.266,00 kr. – 433.004,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 303.863,00 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836,18 kr.(nutidskroner).

OK tillæg på 985,32 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Organist Markus Fog på tlf 24524494

Sognepræst Ane Øland Bækgaard på tlf 24661886

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7151fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen med relevante bilag skal være menighedsrådet i hænde senest fredag d. 12. april kl 12.

Ansættelsessamtaler/prøvesyngning forventes at finde sted i uge 16.

Menighedsrådet kan oplyse, at der er tre måneders prøvetid, samt at der vil blive indhentet børneattest og referencer.