Kreativ grafiker med stærke design kompetencer til bureau i Randers

Vil du være med til at strømline vores visuelle udtryk, og eksekvere på vores nye brand identitet? Kan du lave skarpe designs til on/offline materialer og løfte vores grafiske designudtryk? Og kan du jonglere i opgaverne med struktur, overblik og god forretningsforståelse?

Så er det måske lige dig, vi søger. Hos Side-Walk ApS har vi brug for en ny kollega som har “skills” indenfor grafisk design og digital marketing, og som med overskud kan drifte og udvikle vores performance på tværs af kunder og Side-Walk selv. 

Som marketingbureau har vi gennem de seneste år haft en større tilgang af kunder og opgaver, og oplever i øjeblikket en øget interesse indenfor bl.a. almindelige grafiske opgaver til tryksager, messemateriale og design til hjemmesider, webshops og ny identitet - derfor vil du fra start få ansvaret for dine egne kunder og bygge videre på deres grafiske univers. 

Bliv en del af et stærkt marketingteam, opnå udvikling af din værktøjskasse og få erfaring med et stort udvalg af nye kundetyper, og indsigt til bureaubranchen. 

Stillingen er fuldtid og arbejdspladsen er lokaliseret på vores kontor i Randers.

Vi drømmer om, at du

  • er selvstændig, struktureret, idérig og med stærke sociale egenskaber.
  • er velformuleret, omhyggelig og kan skrive fejlfrit på dansk.
  • er nysgerrig af natur, har et godt øje for trends og æstetik på sociale platforme, trives i et kreativt forum, hvor tanker og gode ideer driver dig.
  • kan udvikle og vedligeholde Side-Walk image og identitet på tværs af alle platforme og kanaler.
  • kan skabe visuelt indhold til kampagner, sociale medier, (måske) video og print samt alt til hjemmesider og webshops.
  • kan samarbejde med kollegaer i hele organisationen om kreative koncepter og idéer til kunder og Side-Walk.
  • kan være med til at løse en række forskellige grafiske opgaver, store og små, nogle med kort deadline.
  • har lysten eller kan lave motion Graphics og animationer.
  • har erfaring fra en lignende stilling, en forudsætning for at søge men vi vægter også andre kriterier.
  • kan jonglere med mange bolde i luften og trives i et arbejdsmiljø som til tider arbejder efter stramme deadlines.

 

Ansvarsområder

  • Planlægning og eksekvering af grafisk design i henhold til medieplaner for kunder.
  • Kommunikation med kunder, opfølgning på kampagner og rådgivning til nye kampagnetiltag samt overordnet koordinering af grafiske indsatser.
  • Kundemøder (årshjul, medieplaner, opfølgning mv.).
  • Deltage i marketingmøde hver mandag / koordinering af uge med teamet.

 

Vi forventer at du

  • Har en uddannelse inden for grafisk design og mindst 5 års erfaring som grafiker.
  • Har en solid port folio, der viser dine faglige og kreative kompetencer.
  • Har din grafiske “værktøjskasse” i orden og er en dygtig håndværker.
  • Har styr på Adobe Creative Suite, PowerPoint, Microsoft.
  • Har interesse for AI og udforsket fremtidens universer.
  • Er struktureret, løsningsorienteret og kan prioritere dine opgaver.
  • Er en social teamplayer, der arbejder godt på tværs af afdelinger.
  • Er nytænkende og motiveres af at udvikle dig selv.

 

Vi tilbyder

  • en spændende hverdag i et dynamisk bureau med korte beslutningsveje.
  • et uformelt arbejdsmiljø med fleksibilitet, frihed under ansvar og et stort kreativt spillerum.
  • en mulighed for dig som gerne vil udvide dine færdigheder indenfor grafisk design og marketing og have direkte kundekontakt.
  • en mulighed for at få indgående kendskab til bl.a. SEO, e-mail marketing, Google Adsl, LinkedIn og Facebook samt performancemarketing.
  • et stærkt team bestående af en marketingchef, marketingkonsulenter, webdesignere, tekstforfatter og Google specialister samt et hold af eksterne samarbejdspartnere, som i fællesskab løfter marketingsindsatsen for vores kunder. I alt 14 nye kollegaer, som du vil møde i hverdagen.

Det er et krav at du taler og forstår dansk.

Dit fornemste mål bliver at skabe, afprøve og skalere kunder. Du vil arbejde med dette på både strategisk og praktisk niveau. Da vi er en marketingafdeling, er rollen bred, og du kan forvente at få en bred berøringsflade både i opgaverne og i organisationen med samarbejde på tværs. Du vil være den ansvarlige for vores grafiske opgaver og designs, og skal kunne rådgive og eksekvere for andre kollegaer i marketingteamet.

 

Om Side-Walk

Side-Walk er et innovativt og voksende web- og marketingbureau, der ligger i den sydlige del af Randers, kun to minutters kørsel fra motorvej E45, samt et salgskontor på Fyn. 

Hos Side-Walk har du stor indflydelse på de beslutninger, vi træffer, og der er mulighed for både at udvikle dig fagligt og personligt. Vi tror på, at det er en styrke at have forskellige perspektiver og forskellige faglige baggrunde i vores team af marketingeksperter. Vores organisation er ikke så hierarkisk, hvilket betyder, at vi handler hurtigt, når vi får en god idé. 

Vi går højt op i at alle har det godt sammen, og vi ses derfor også uden for arbejdstiden til forskellige hyggelige arrangementer, som vores personaleforening arrangerer – senest har vi været til lasergame, på kanotur og selvfølgelig holdt vores årlige julefrokost.