Jentas søger en projektkoordinator

Forlaget Jentas søger en lingvist eller fremmedsproguddannet til projekt- og redaktionsarbejde.

Jentas søger en projektkoordinator

Forlaget Jentas søger en lingvist eller fremmedsproguddannet til projekt- og redaktionsarbejde.

Har du lyst til at arbejde for et dynamisk og nytænkende forlag? Er du sprognørd og brænder for den gode tekst? Er du klar på nye udfordringer og ikke bleg for at gå nye veje eller finde andre løsninger?

 

Så er du måske den, vi søger til stillingen.
 

Jentas er et mindre forlag, der specialiserer sig i oversættelse af især krimi, thriller og feel-good fra engelsk til et bredt spektrum af andre europæiske sprog, heriblandt dansk, svensk, spansk, finsk, polsk, tysk mm. Hos os kommer du til at arbejde tæt med manuskripterne (klargøring, sproglig evaluering mm.) samt med vores dygtige hold af freelancere. Du bliver desuden en vigtig del af et nyt udviklingsprojekt, som vi på forlaget regner med at starte op fra efteråret.

 

Hos os kommer du til at indgå i et tæt team bestående af grafikere, forlæggere og projektudviklere, og dine opgaver kommer til at inkludere ...

  • Samarbejde med oversættere, redaktører, korrekturlæsere, agenter, streamingplatforme mm.
  • Klargørelse af manuskripter
  • Evaluering af skriftlig kvalitet på en række europæiske sprog (dansk, svensk, spansk, tysk, finsk, etc.), meget gerne ved hjælp af digitale hjælpemidler
  • Projektkoordination, heriblandt udgivelseskoordination og i forbindelse med et større udviklingsprojekt, der pågår på forlaget
  • Tekstredigering og korrekturlæsning
  • Udarbejdelse af kontrakter, håndtering af fakturaer og andre administrative ad hoc-opgaver

 

Vi forestiller os, at …

  • Du har meget stærke sproglige kompetencer, særligt skriftlige kompetencer, og stor forståelse for grammatik og semantik på tværs af sprog.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau og taler og skriver meget gerne også et tredje europæisk sprog, såsom svensk, spansk, tysk, finsk eller lignende.
  • Du har generelt flair for IT, kendskab til diverse CAT-programmer såsom Phrase eller Trados og meget gerne kendskab til Adobe-programmer som InDesign og InCopy.
  • Du er struktureret, detaljeorienteret og kan have mange bolde i luften samtidigt.
  • Du er en problemknuser, der er interesseret i at finde nye og bedre løsninger, optimere processer og løse de udfordringer, der måtte opstå undervejs.
  • Du er kommunikativ og god til at samarbejde internt i et team og eksternt med forskellige aktører.
  • Du har en sproglig kandidatgrad, meget gerne lingvistik, et fremmedsprog eller lignende.
  • Du har erfaring med oversættelse og redaktion, her særligt oversættelse understøttet af digitale redskaber.

 

Vi afholder løbende jobsamtaler og vil gerne modtage din ansøgning så hurtigt som muligt, men senest d. 15. april. Stillingen vil blive besat, når den rette kandidat er fundet.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Opstart 1. juni.

Arbejdssted: Smallegade 46B,1. 2000 Frederiksberg

Ansøgning og CV sendes på mail med overskriften ”Projektkoordinator” til amalie@jentas.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig!