Grafisk Designer

Brænder du for grafisk design? Er Photoshop og InDesign dine go-to værktøjer?

Hos Daarbak Redoffice A/S søger vi en kreativ og talentfuld grafisk designer, der kan bringe friske idéer til vores team og hjælpe os med at skabe visuelt fængslende marketingkampagner.

Hvem er vi?

Daarbak Redoffice er en del af Daarbak Group A/S – en dansk familieejet virksomhed og en af de førende spillere i branchen inden for salg og rådgivning af møbel- og kontorforsyning til såvel private som offentlige virksomheder.

Vi omsætter for 1 mia. kr. årligt og beskæftiger flere end 300 passionerede medarbejdere, der repræsenterer den ekspertise og professionalisme, vi gerne vil være kendt for. Vi er skarpe, faglige og kompetente – og vi er hele mennesker, der altid møder kunden i øjenhøjde.

Daarbak Group A/S har en lang og stolt historie, som går helt tilbage til 1898. I dag drives virksomheden ud fra to divisioner; Daarbak Design og Daarbak Redoffice. Ved at kombinere det bedste fra hver division ønsker vi at være kundernes foretrukne totalleverandør med en bred vifte af forretningsområder og salgskanaler, som få i branchen kan matche.

Daarbak Redoffice A/S driver en af Danmarks største B2B-webshops, og vi ønsker nu at styrke vores e-commerce-afdeling yderligere. Derfor er vi på udkig efter en dygtig og kreativ grafiker.

Hvordan vil din arbejdsdag se ud?

Som grafisk designer bliver du en del af vores e-handelsteam, der i dag består af 7 medarbejdere, som opbygger og eksekverer kampagner. Dit arbejdsområde vil primært være med produktion af grafisk materiale til brug på vores webshops, i nyhedsbreve og bannere på diverse medier. Udover direkte grafisk arbejde, bliver du også involveret i idégenerering og opsætning af kampagner med henblik på at tiltrække nye kunder og fastholde eksisterende.

Dine arbejdsopgaver vil primært være at:

  • Skabe inspirerende bannere til vores webshops, som konverterer.
  • Udarbejde grafisk materiale til sociale medier, nyhedsbreve mv.
  • Opsætning af nyhedsbreve i vores e-mail marketing platform.
  • Deltage på kampagnemøder mv.

Hvad forventer vi af dig?

Du er kreativ og detaljeorienteret i dit arbejde og har øje for godt design og høj kvalitet. Du har erfaring med Adobe Creative Suite - især Photoshop og InDesign.

Du har generelt en optimistisk og positiv tilgang til opgaver, mennesker og livet som sådan. Du evner det gode samspil internt i organisationen og finder det naturligt at arbejde i et team og bidrage med kreative løsninger.

Hvad tilbyder vi?

Vi har en uformel og god arbejdsplads med et positivt og engagerende arbejdsmiljø, hvor alle hjælper alle. Du får selvfølgelig en grundig oplæring, som sikrer, at du kommer bedst muligt fra start.

Stillingen er placeret på vores kontor i Esbjerg eller Vejle. Stillingen udbydes som fuldtidsstilling, men ønskes deltid, vil det også være en mulighed.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte E-commerce direktør, Martin Maglebjerg på telefon +45 28 45 81 53.

Har du den rigtige mavefornemmelse?

Og har du lyst til at være med til at gøre en forskel? Så send ansøgning, CV og designportefølje via nedenstående link. Ansøgere der ikke vedhæfter eller linker til en portefølje, vil ikke komme i betragtning.

Har du problemer med at uploade portefølje, kan det sendes til lfr@daarbak.dk. Ansøgning og CV skal dog uploades og ikke mailes.

Ansøgningsfristen er den 31. marts 2024. Dog behandles ansøgninger i takt med, at de indløber, og vi tillader os at ansætte, så snart vi har den rette kandidat. Derfor er ansøgningsfristen blot en indikator af, hvornår vi fjerner jobopslaget.

Vi glæder os til at høre fra dig.