Direktør til Aalborg Teater

Samarbejdende og kommercielt tænkende direktør til Aalborg Teater

Aalborg Teater er region Nordjyllands kulturelle fyrtårn, som spiller forestillinger, der både udvikler scenekunsten og udfordrer sit nordjyske publikum. Aalborg Teater har i årtier formået at kombinere høj kunstnerisk kvalitet med nytænkning og relevans, og begejstrer årligt tusindvis af publikummer.

Trods anmelderroste forestillinger og reumertnomineringer er billetsalget efter Covid-19 ikke kommet fuldt tilbage. Det har givet både økonomiske udfordringer og ridser i den organisatoriske lak og selvforståelse, da Aalborg Teater er en kunstnerisk organisation, som næres af interaktionen mellem kunstnere og publikum. Situationen skal vendes, og Aalborg Teaters bestyrelse har derfor besluttet at styrke teatrets ledelseskraft med en todelt og sidestillet direktion, som samlet set skal lede i spændingsfeltet scenekunst, ledelse og forretning. 

Aalborg Teater søger således en direktør, som i et tæt parløb med teaterdirektøren, vil tage dette ansvar på sig.  

Kan du få Aalborg Teater på alles læber og publikum i teatret?

Som direktør skal du være med til at sikre, at Aalborg Teaters status som regionens kulturelle fyrtårn, bliver anvendt til at skabe samarbejder og partnerskaber, der gavner både teatret og Nordjylland. Du skal være en synlige frontfigur, som på den gode måde får åbnet døre, og gjort Aalborg Teaters mange tilbud synlig og relevant for alle.  

Som direktør får du overordnet ansvar for teatrets produktion & drift, økonomi & administration samt salg & markedsføring, mens teaterdirektøren har det kunstneriske ansvar. Du skal lede gennem dine dygtige ledere på området og sammen med dem udvikle nye tiltag og formater, som effektiviserer driften, styrker økonomien og øger indtægterne. Du skal sammen med teaterdirektøren arbejde videre med trivsel, arbejdsglæde og sammenhængskraft, og så skal du fremfor alt sikre, at hele teatret ved fælles hjælp, får publikum tilbage i teatret.

Den rigtige direktør skal interessere sig for teater og scenekunst

Direktøren behøver ikke være ekspert i eller uddannet indenfor scenekunst, men skal interesse sig for området, eller se sig selv komme til det. Herudover lægger vi vægt på, at direktøren er en erfaren leder med kommercielle erfaringer og kompetencer, som kan samle, men også udvikle en organisation. Derfor ser vi gerne en direktør som  bl.a.

  • Har min. 8-10 års ledelseserfaring inkl. erfaring med ledelse af ledere 
  • Er vant til at være ansvarlig for salg, markedsføring og kommercielle aktiviteter, gerne inden for kunst-, turisme- eller servicesektoren 
  • Har erfaring med at arbejde netværksbaseret og med tværsektorielle partnerskaber
  • Har haft P&L ansvar samt ansvar for ressourcer og økonomi, gerne i en organisation med kompleks økonomi, offentlige bevillinger og store planlægningsbehov
  • Har arbejdet med strategiudvikling og er vant til at omsætte strategi strukturelt, organisatorisk, i handlingsplaner og skabe konkrete resultater
  • Har stiftet bekendtskab med politisk interessevaretagelse, gerne i en statslig kontekst 
  • Er vant til at repræsentere en organisation udadtil

Vi lægger vægt på, at du er en samlende og troværdig leder

Der er tale om en spændende og vigtig ledelsesopgave, hvor det er afgørende, at du kan trives i den todelte direktion, og at du ser din direktionskollega som dit alter ego. Vi forventer, at du vil være synlig både i og uden for teatret, og derfor synes du, at det er en fordel at arbejde og bo i nærområdet. Herudover er du

  • En samlende leder med et godt overblik
  • En stærk personaleleder, der også kan ændre og påvirke de organisatoriske kulturelementer 
  • Troværdig, har karisma og lune, så du kan begå dig blandt nordjyder
  • Udadvendt og god til at samarbejde
  • Initiativrig, arbejdsom, resultatorienteret, har stamina og får ting til at ske 
  • Tillidsfuld og uddelegerende
  • En god kommunikator

For mere information om stillingen og Aalborg Teater, opfordrer vi dig til at læse mere i kravprofilen her.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mercuri Urval deltager i rekrutteringsprocessen. Du bedes derfor uploade din ansøgning og CV på Mercuriurval.com (reference DK-10175) snarest muligt og senest d. 2. april 2024 kl. 9.00. Vi forventer at holde samtaler hhv. den 9. og 19. april 2024. Der vil forekomme test mellem første og anden samtale.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Henriette von Essen-Leise fra Mercuri Urval på tlf. 2943 5048 eller bestyrelsesformand Tina Fredensborg på tina@pluspart.dk.