Barselsvikar for kirke- og kulturmedarbejderen ved Lyngby kirke

Da Lyngby kirkes Kirke og Kultur medarbejder går på barsel, søger vi barselsvikar på fuldtid 37 timer/uge. Stillingen ønskes besat den 1.6.2024.

Lyngby kirke tilbyder en bred vifte af aktiviteter og arrangementer, som vores kirke- og kulturmedarbejder er en del af.

Den primære arbejdstid er i dagtimerne, men der forekommer også aften-, weekend- og søn- og helligdagsarbejde.

Vi søger en vikar, der er kreativ, initiativrig og som kan arbejde selvstændigt og målrettet. Du vil indgå i et arbejdsfællesskab med tre præster, to kordegne, to kirketjenere, to organister, en musikpædagog samt et menighedsråd, der deltager aktivt i vores kirkelige aktiviteter og arrangementer.

Arbejdsområderne vil være:

50% PR-kommunikationsarbejde

  • Opdatering og vedligeholdelse af hjemmesiden
  • SoMe
    • Månedsannonce i avisen ca. hver anden måned
  • Plakater, flyers, foldere og sangark mv. i InDesign
  • Uddele diverse flyers på biblioteker og evt. i børnehaver mv.
  • Ad hoc-opgaver

50% aktivitetsarbejde med børn og børnefamilier

  • Afholde tumlingeleg (sanglege og menighedsopbyggende arbejde) for børn i alderen ca. 1-5 år med forældre, bedsteforældre mv. hver onsdag
  • Deltage i babysalmesang med ekstern sangpædagog (menighedsopbyggende arbejde og brobygning)
  • Deltage i børnegudstjenester i samarbejde med en præst og frivillige
  • Undervise minikonfirmander i samarbejde med en præst og en frivillig
  • Forberede undervisningsmateriale og kreative aktiviteter til minikonfirmand, børnegudstjenester mv.
  • Samarbejde med forældre, skoler og børnehaver i forbindelse med ovenstående
  • Planlægning og deltagelse i Liv i Lyngby (1 gang årligt)
  • Planlægning og koordinering af børnekorets aktiviteter i kirken i samarbejde med korleder, kirke- og kulturmedarbejder i Christianskirken, præster og medlemmer fra menighedsrådet
  • Ad hoc-opgaver

Vi kan tilbyde dig et spændende arbejdsområde med mange forskellige opgaver.

Ansøgningsfrist: mandag den 15. april 2024 kl. 12.00

Samtalerne finder sted: tirsdag den 24.4.2024

Ansøgningen mrk. Kirke- og Kulturmedarbejder med relevante bilag kan sendes pr. mail til 7119fortrolig@sogn.dk.

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se §14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.

Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for sognemedhjælpere/kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 303.863 kr. – 402.618 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 319.056 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtigelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 33.384,87 kr. (nutidskroner).

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 319.056 kr. – 455.794 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 334.249 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtigelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 33.384,87 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 927,36 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Ovennævnte beløb er niveau pr. 1. oktober 2023.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 samt Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Ansættelsen sker med 3 måneders prøvetid. Der vil blive indhentet børneattest, og ansøgere må være indstillet på, at der indhentes referencer.