Aarhus Studiekor søger ny dirigent

Da vores dygtige dirigent, Tom Varl, til sommer rejser til udlandet for at videreuddanne sig, søger Aarhus Studiekor en ny dirigent, som kan tiltræde gerne til juni ellers i august 2024.

Aarhus Studiekor søger en dirigent, som har ambitioner og lyst til at videreføre og udvikle korets musikalske udtryk og repertoire inden for den klassiske kormusik. Vi søger en dirigent med erfaring inden for korledelse, med god musikforståelse, god direktionsteknik og evner til at formidle.

Vedkommende skal beherske klaver ved indstudering af værker med koret. Vi har tradition for lejlighedsvis at samarbejde med andre kor, solister og musikere. Kontakt til det aktive musikliv vil derfor være en fordel.

Aarhus Studiekor er et klassisk amatørkor bestående af 40 sangere. Vi beskæftiger os med et bredt udsnit af det klassiske repertoire, der strækker sig fra renæssancen til i dag.

Koret har ved adskillige lejligheder sunget større værker med Aarhus Symfoniorkester og medvirker april 2024 i opførelsen af Niels W. Gades Elverskud og Bo Holtens Sønderjysk Sommer Symfoni.

 

En kortfattet ansøgning og CV sendes til korets bestyrelsesformand:

Yderligere information kan fås ved henvendelse til korets bestyrelsesformand Helene Clemens Petersen.

Ansøgningsfrist er 8. april 2024

Korets bestyrelse indkalder efter ansøgningsfristens udløb udvalgte kandidater til prøvedirektion og efterfølgende samtale. Prøvedirektioner afholdes onsdage 24. april og 1. maj 2024.

Tiltrædelse: i begyndelsen af juni eller i august 2024 – kan nærmere aftales.